Introkursus i Uniconta hos FLConsult
Onsdag den 16/09-26 kl. 9.00-16.00
Onsdag den 21/10-26 kl. 9.00-16.00
Kursusbeskrivelse
Dette kursus har fokus på at give dig de bedst mulige forudsætninger for at navigere i systemet og håndtere de daglige lavpraktiske regnskabs- og bogholderiopgaver effektivt. Kurset vil veksle mellem introduktioner, praktiske øvelser og indlagte spørgepauser, hvor du har mulighed for at få afklaring på det gennemgåede materiale.
Du vil komme til at arbejde i et regnskab som er sat op, og kan derfor have fokus på Unicontas funktionalitet, så du bliver klar til at arbejde selvstændigt i Uniconta fra dag ét.
Forudsætninger og målgruppe
Der kræves ingen forudgående kendskab til Uniconta. Et grundlæggende kendskab til bogføring og regnskab er dog nødvendigt for at få det optimale ud af kurset.
Kurset henvender sig til bogholdere, økonomimedarbejdere, administrative medarbejdere og virksomhedsejere, der skal arbejde med Uniconta og ønsker en struktureret introduktion til systemet.
Læringsmål
Efter kurset vil du kunne:
- Navigere i Uniconta og forstå systemets opbygning
- Oprette og vedligeholde stamdata (debitorer, kreditorer og kontoplan)
- Bogføre bilag og fakturaer i debitor- og kreditormodulet
- Finde bilag og flytte posteringer
- Afstemme konti og håndtere betalinger
- Generere rapporter, kontoudtog og udskrifter
Vigtigt!
Du modtager en mail med information ca. 1 uge før kurset.
Der er et max. på 12 personer per kursus og tildeles efter først-til-mølle-princippet. Kurset gennemføres kun, hvis der er minimum 6 deltagere.
Kursister skal selv medbringe PC, hvor Uniconta er installeret på forhånd.
